HelloSkin er lukket - prøv fremtidens hudpleje her
Tilbage til oversigt
Undgå udbrud: Januar-detox til din hud

En Januar-detox er nok et koncept de fleste kender til, men har du nogensinde tænkt over at fokusere din detox på din hud?

December har udsat os alle for en masse stressfaktorer, der påvirker huden, både igennem det, vi spiser og det vi drikker. Vejret er koldt og tørt, og de mange sociale komsammener gennem hele december, kan alle have forårsaget at du er blevet afbrudt i dine sædvanlige rutiner. Det at bryde en hudplejerutine efterlader din hud tør og mere sårbar overfor bakterier og andre forstyrrende elementer fra omgivelserne.

Nu hvor den travle december måned er forbi, er det tid til virkelig at kickstarte det nye år ved at få din hud tilbage i den bedst mulige stand!
Vi hjælper dig med at opnå en velhydreret, sund og beskyttet hud ved hjælp af et par enkelte, nyttige trin du kan integrere i din dagligdag, og vi vejleder dig omkring, hvilke produkter der er bedst for dig at bruge gennem processen.

Trin 1 - Rens
Din hud bliver udsat for forurenende stoffer hver dag. Hvis du lader skidt og bakterier ophobe sig, kan det tilstoppe dine porer, hvilket kan give anledning til inflammationer, og værre endnu kan det få din hud til at slå ud.
Hjælp din hud på vej ved at rense den to gange dagligt. På den måde hjælper du den af med snavs og døde hudceller, mens du ligeledes underbygger din huds naturlige funktioner og fugtniveau.
Renserutinen vil ikke kun hjælpe din huds naturlige olier med at nå ud til de ydre lag, det vil også få din hud til bedre at kunne absorbere fugtighedscremer, som bl.a. vil hjælpe din hud tilbage i balance og mindske udbrud.

Trin 2 – Giv næring til din hud
Blev din hudplejerutine afbrudt i december? Kom tilbage i rutinen ved jævnligt at bruge fugtgivende behandling. Er du fast læser af denne blog, har du måske opdaget, at vi ofte skriver om fugtgivende behandling - og med god grund! Metoden er anbefalet af alle dermatologer som en del af behandlingsprogrammet for de, der lever med kroniske hudproblemer. Et komplet fugtgivende behandlingsforløb består af milde sæbe-alternativer og andre blødgørende produkter såsom cremer og salver. Er du usikker på, hvorvidt du skal bruge en salve eller en creme, kan du læse lidt om deres forskellige egenskaber i vores guide til hudpleje.
Hvis du er i tvivl om hvordan og hvor hyppigt du bør bruge fugtgivende produkter, kommer her en hurtig gennemgang:

Påfør produktet før nogen former for topiske steroider, og lad huden absorbere det i mindst 30 minutter. Dette vil sikre, at du får den fulde effekt af begge produkter.

  • Vær gavmild på med mængden og hyppigheden for at få det bedste resultat. Som en start bør du påføre det 2-3 gange dagligt, men hvis din hud er meget tør, bør det måske gøres oftere.
  • Visse fugtgivere kan godt give dig en følelse af at være helt fedtet ind, så brugg de lidt lettere eller mildere produkter som f.eks. cremerne i dagstimerne, og påfør de lidt tungere slags såsom salverne, om aftenen.
  • Undgå at gnubbe produkterne ind i huden, da det kan forårsage irritationer – prøv i stedet at smøre dem forsigtigt ind i huden i stedet for.

Trin 3 - Få godt med søvn
Det er meget vigtigt for din hud, at du bevarer et sundt søvnmønster. Manglen på søvn kan lede til en stigning af kroppens stresshormoner, der herefter kan lede til at du blusser op eller en forværring af en inflammation. Sørg for at få mindst 7 timers søvn og din hud vil takke dig for det! Forsøg at undgå at mad og drikke før sengetid og prøv også at fjerne al elektronik fra rummet.

Trin 4 - Spis godt
Bestemte madvarer kan spille en rolle i udbrud for både psoriasis- og eksemramte mennesker. I december kan det være ekstremt svært at styre udenom kost der kan trigge inflammation, så brug januar på at afgifte din hud indefra og ud.
Prøv at undgå at indtage mælkeprodukter og sukkerholdig og fed mad - dette gør sig gældende ved både eksem og psoriasis.
Forsøg i stedet at bygge din kost op omkring mad, der er gavnlig for din hud, såsom:

  • Fed fisk der indeholder omega-3-fedtsyrer
  • Grøntsager og frugt der indeholder antioxidanter – fx kål, avocado og blåbær
  • Magre proteiner der fx kan findes i brune ris. Disse hjælper til at stabilisere blodsukkeret, således at de processer der aktiverer immunforsvaret holdes i ro, hvilket kan hjælpe dig til at undgå udbrud.

    Hvis din hud har været meget problematisk i juleperioden, har du måske gavn af at prøve en kostudelukkelse for at finde ud af, om dette har været på grund af, det du spiser. På den måde kan du være sikker på for eftertiden at tage sunde valg omkring din kost. Læs mere om denne metode lige her. 

    Trin 5 - Beløn dig selv
    Stresshåndtering er vigtigt for både dit fysiske og psykiske velvære. Hvorfor ikke kombinere noget velfortjent afslapning med lidt hudpleje? Hvis du har psoriasis, vil det være godt for dig at tage et afslappende bad, hvor du bruger badesalte fra Det Døde Hav. Salt fra Det Døde Hav er kendt for sine helbredende egenskaber og lindring af skællende og tør hud. Du kan også bruge en blødgørende badeolie - disse er perfekte som erstatning til din normale sæbe eller skumbad, og  egner sig til både psoriasis og eksem.

    Brug de rigtige produkter
    Vi ved, at hud med kroniske problemer er sensitiv, og ordet detox giver måske genklang af noget, der kunne gøre skade i stedet for at gavn. Derfor, vores hold af læger har sammensat en liste over produkter, der egner sig præcist til din hudsygdom, så du trygt kan gå ind i februar med fornyet hud. Vi har selvfølgelig også sørget for, at disse produkter sagtens kan anvendes i kombination med alle former for steroidbehandlinger.

    Til eksem

    Start dagen ud med et afrensende bad ved at bruge Dermalog body wash - den er fri for konserveringsmidler og parfume, og den giver mild og skånsom rensning der vil efterlade din hud blød og glat, mens den holder på fugten.

    Som en let daglig fugtgiver kan du bruge Aproderm Emollient Cream – en blødgørende creme der hjælper med at genoprette huden naturlige barriere og lindrer kløe og rødmen. Cremen er desuden fri for hudirriterende stoffer såsom duftstoffer, farvestoffer og halogener og kan derfor anvendes af både børn, spædbørn og voksne.

    Afslut din daglige rutine med Ceridal Lipogel fedtcreme – den bekæmper udtørring af huden og den er rig på blødgørende midler, som hjælper med at genopbygge din huds beskyttende barriere, forhindre fugttab og på den måde pleje tør og udsat hud.

    Til psoriasis

    Om morgenen kan du bruge Dermalog flydende sæbe -  den hjælper til at holde på fugt, og er god til sart og tø hud da den danner en beskyttende og blødgørende hinde.

    I dagtimerne kan du bruge Aproderm Barrier Cream – en drøj creme der danner en beskyttende barriere, der beroliger din hud og bekæmper irritationer, mens den holder på fugten.

    Før sengetid kan du bruge Bioderma Sensibio ansigtsmaske – Den styrker hudens eget forsvar blandt andet ved hjælp af fugtgivende ingredienser. Masken lindrer irritation og sensitivitet og hjælper din hud med at absorbere næringsstoffer fra andre gavnlige produkter.

    Tid til selvforkælelse? Brug Westlab Magnesium flager – disse flager har en olieret tekstur der hjælper med at genhydrere tør hud og lindrer følsomme hudlidelser som fx psoriasis. Opløs flagerne i 37 grader varmt badevand og lad kroppen ligge i blød, når du trænger til lidt ekstra velvære.
     
    Gør det til et nytårsfortsæt at give din hud den bedst mulige behandling, så du kan bekymre dig mindre om udbrud og hudproblemer i 2018!

    Forrige indlæg Næste indlæg