HelloSkin er lukket - prøv fremtidens hudpleje her
Tilbage til oversigt
Guide: Får din hud nok pleje?

I anledning af World Psoriasis Day d. 29 oktober har vi i den kommende uge øget fokus på psoriasis, hvor vi giver dig ekstra info om sygdommen og de mest effektive metoder, du kan gøre brug af for at afhjælpe og lindre symptomerne.


I vores sidste indlæg skrev vi om, hvorfor brugen af fugtgivende og blødgørende terapi er essentiel for dig med psoriasis. I det følgende kan du blive klogere på, hvordan du  doserer dine produkter for at sikre at din hud altid er støttet af deres gavnlige effekter, således at du kan forebygge og pleje din psoriasis bedst muligt.   


Effektiviteten af din blødgørende terapi afhænger af, hvor ofte du bruger blødgørende cremer, og hvor meget du påfører. Så er spørgsmålet bare - påfører du nok?

Huden har brug for mere end du tror..

De fleste har tendens til ikke at påføre nok af de blødgørende produkter, og er ofte ret overrasket over mængden af creme, lotion eller salve, der bør bruges hver dag.
Hvor meget af produktet du skal bruge, afhænger af hvor alvorlig din tilstand er.


Generelt skal du påføre den mængde produkt, der føles behagelig for din hud. Føles huden tør efter påføring, bør du bruge noget mere. Faktisk kan du, så længe du bruger produkter uden aktive ingredienser (såsom lokal-behandlende creme), påføre så meget som det passer dig.


Som tidligere nævnt er mængden af creme, du bør bruge, selvfølgelig afhængig af din huds tilstand, men du kan i visse tilfælde være nødt til at påføre op til 500g blødgøringsmiddel per uge. Det betyder altså, at det ikke er usædvanligt at bruge en tube eller to om ugen, afhængigt af hvor store pakker du køber.

Find den rette mængde

Den optimale mængde kan vurderes ud fra det man kalder fingerspids-enhed (FSE), som er den mængde creme, der kan presses ud fra en standard dyse (5mm
i diameter) fra fingerleddet på din pegefinger og ud til spidsen,

Vi har lavet en oversigt over hvor meget der anbefales at påføre på forskellige dele af din krop ad gangen. Du bør gå efter mindst 2 påføringer om dagen.


  • Ansigt: gå efter omkring 1-2g af en blødgørende creme om dagen, hvilket er omkring 2-4 fingerspids-enheder - eller 7ml lotion.

  • Begge hænder: brug mellem 2-3,5 g creme om dagen, hvilket er omkring 4-7 FSE - eller 15 ml lotion

  • Hovedbund: brug mellem 3,5-7g creme, hvilket er 7-14 FSE eller 15ml lotion,

  • Begge arme eller begge ben: brug 7-14g creme, hvilket er 14-28 FSE eller 15ml lotion,

  • Torso: Brug 29g creme, hvilket er 58 FSE, eller 35,5ml lotion.

  • Lyske og kønsorganer: Brug 1-2g creme, hvilket er omkring 2-4 FSE, eller 7ml lotion.


Husk, at sandsynligheden for at opnå lindring og regenerering af tør og irriteret hud øges, jo mere du gør brug af blødgørende terapi.

 

Forrige indlæg Næste indlæg