Når du lever med en kronisk lidelse som psoriasis eller eksem oplever du måske, at du er i stand til at kontrollere de fysiske symptomer, men at indvirkningen på dit mentale helbred er sværere at håndtere. Det er ikke let at lære at tackle den daglige stress der følger med en vedvarende og udmattende lidelse, men vi har forsøgt at samle nogle veldokumenterede strategier der kan hjælpe dig på vej.
Brug dit netværk
Det gamle mundheld: "Et delt problem er et halveret problem" har aldrig været mere sandt en når du lider i stilhed med en kronisk lidelse. Hvilke personer betyder virkelig noget for dig? Hvem stoler du på? - Tal med familie og venner og del de negative tanker du oplever. Den trøst du får fra dine nærmeste vil hjælpe dig igennem de hårde tider.
Hvis du oplever at du får lyst til at undgå sociale sammenhænge og kontakt til nære venner så prøv at kæmp imod dette og husk dig selv på at du har mere brug for støtte nu end nogensinde før. En god måde at bekæmpe isolation og ensomhed er med sociale aktiviteter - det er bevist at de hjælper os til at leve længere og være sundere.
Engager dig i online
Vores hyperforbundne verden har bragt os allesammen tættere end nogensinde før. Gør brug af muligheden for at opsøge støtte fra personer som dig selv, der forstår præcis hvad det er du gennemgår. Online fællesskaber som Flaym er der for at hjælpe dig med at finde råd og støtte på de tidspunkter du har mest brug for det.
Der er også et voksende online fællesskab for personer med kroniske hudlidelser på Instagram og Twitter, hvor de øger opmærksomheden ved at dele billeder og livshistorier, men vigtigst af alt ved at motivere og støtte hinanden. Søg efter #eczemalife, #getyourskinout eller #psoriasisawareness for at tage del i samtalen.
Læs: Lianne Hunter "The Importance of Building a Psoriasis Community"
Hold dig aktiv
Rådet om en aktiv livsstil kan ofte føles krævende og uoverskueligt men i dette tilfælde behøver motion ikke involvere besøg i træningscenteret eller investere i en masse nyt træningstøj og udstyr. Noget så simpelt som at gå en god tur kan hjælpe dig med at rydde ud i tankene og fokusere her og nu. Milde former for yoga er også en vidunderlig måde til at få strukket dine ømme led, lindre spændinger og dedikere tid til at fokusere på afslapning - lyt til din krop og find den motionsform der passer til dig.
Skab tid til dig selv
Hudlidelser blusser ofte op når du er stresset eller småsyg. Husk at finde tid til at slappe af og geare ned, så du giver din krop den afslapning den fortjener. Måske er det en idé at indføre en aften om ugen til selvforkælelse for både krop og sind med produkter der er særligt velegnede til tør hud.
Tal med en professionel
Hvis du oplever at det blive sværere at tackle din hudlidelse og du finder dig selv miste selvværd og tænke negative tanker, så tag kontakt til din læge og få en snak om dine følelser. De vil ikke blot være i stand til at hjælpe dig med strategier til at styrke din mentale sundhed, de vil også kunne henvise dig til en specialist hvis du har brug for lidt ekstra støtte.
Du er ikke alene - der er et fællesskab af personer her på HelloSkin der er klar til at hjælpe dig med at nå frem til dit bedste og mest selvsikre jeg.