Vinteren står for døren og vi iklæder os alle halstørklæder, huer og handsker for at beskytte os mod den kolde, tørre luft. Tør hud om vinteren er oftest ikke et nyt fænomen for nogen, men måske har du oplevet kløe og rødmen i hovedbunden også?
Normalvis er der 2 typiske hovedårsager til, at du oplever skæl, kløe og rødme i hovedbunden henover vinteren. Vejrets ændrede luftfugtighed påvirker huden i hovedbunden, der frarøves fugt, hvilket kan forårsage udtørring og irritation. Samtidig udsætter vi vinteren igennem hovedbunden for et skiftende omgivelser, eksempelvis ved at tage huer og hatte af og på, hvorved der skabes et indelukket miljø hvor bakterier og svampe trives. Gærsvampen er en ganske normal bakterie som lever på vores hud, men en ændring i dens forhold kan få den til at vokse, med den konsekvens at kroppen reagerer ved at øge produktionen af hudceller og du oplever en øget mængde skæl.
Vi giver dig hermed 8 tips til hvordan du holder din hovedbund sund vinteren igennem!
- Hold igen med huen - den kan se smart ud, med undgå at bruge hue udover den tid du tilbringer udenfor, hvor det er nødvendigt - din hovedbund har godt af at ånde.
- Planlæg hårvasken - Hovedbunden har ikke godt af at være fugtig i længere tid. Ofte vasker man hår morgen eller aften, men i vinterperioden betyder dette ofte, at du lukker det våde hår inde i en hue kort tid efter, eller ligger dig på en pude hvor det holder på fugten. Dette giver et miljø hvori gærsvampen kan stortrives. Forsøg derfor at vaske dit hår på tidspunkter, hvor det kan nå at lufttørre.
- Spar på vandet - vasker du dit hår for hyppigt og med for varmt vand, kan det udtørre og irritere hovedbunden. Hårvask hver tredje dag er passende - du kan måske føle at håret fedter mere end normalt i starten, men det drejer sig om en kort tilvænningsproces, som din hovedbund vil være dig taknemmelig for.
- Skift shampoo - Visse typer shampoo kan fjerne hudens naturlige fedtlag, hvilket udtørrer huden, og dermed øger skæl-produktionen. Find et mildt alternativ som du kan bruge i vinterperioden. Døjer du allerede med skæl så find en god skælshampoo, der plejer hovedbunden.
- Forkæl din hud - En hovedbundsmassage vil stimulere blodcirkulationen i huden og samtidig hjælpe dig løsne skælflager. Du kan massere hovedbunden i badet eller, hvis du er ekstra heldig, få en af dine kære til at hjælpe dig.
- Ro på - juletravlhed, eksamensperioder og andre stressfaktorer i vinterhalvåret kan være med til at øge skæl-produktionen. Husk at bruge lidt tid på afslapning også - måske endda med en hovedbundsmassage?
- Vær grundig - rester fra shampoo og andre hårprodukter såsom voks, hårspray etc. er til stor irritation for hovedbunden. Sørg for at vaske håret grundigt og vær herefter omhyggelig med at skylle al resterende shampoo ud også.
- Spis godt - tilfør din hud sunde vitaminer og fedtstoffer gennem din kost. Vi har tidligere guidet til hvordan superfoods kan gavne akne-hud og mange af de samme fødevarer vil være gældende i dette tilfælde. Find artiklen lige her
HelloSkin har samlet en pakke med produkter, der kan hjælpe dig bevare håret sundt og symptomfrit vinteren igennem - find den lige her.
Hold desuden øje med bloggen i fremtiden, hvor vi også lægger fokus på, hvordan vinteren påvirker dig der har en kronisk hudlidelse og hvor vi guider dig til hvordan du bedst muligt tackler psoriasis i hovedbunden, samt skæleksem, i takt med at vejret bliver koldere.