National Psoriasis Foundation estimerer, at hver fjerde person med psoriasis også kan være følsom overfor gluten. Det kan altså være en fordel for folk med psoriasis, at prøve en glutenfri diæt i et forsøg på at lindre deres symptomer. Her kan du læse om, hvorvidt det kan være fordelagtigt for din behandling mod psoriasis at udelukke glutenholdige fødevarer fra din kost.
Hvad er gluten?
Gluten er komplekst protein, som findes i mange forskellige kornsorter. Det findes i byg, rug og hvede og alle fødevarer, der er baseret på disse råvarer. Mad såsom pasta, kiks og brød er nogle af de mest typiske kilder til gluten. Dog skal man være opmærksom på, at gluten også kan findes i en række madvarer, man måske ikke lige forventer, såsom sojasauce, salatdressinger og endda i is.
Er der en sammenhæng mellem gluten og psoriasis?
EverydayHealth.com fastslår, at sammenhængen mellem glutenintolerance og psoriasis endnu ikke er fuldstændig kortlagt. Nylig forskning viser dog, at mange, som allerede lider af cøliaki (glutenintolerance), sandsynligvis også har psoraisis. Nogle personer med psoriasis, som ikke har cøliaki, oplever, at glutenholdige fødevarer kan forværre deres symptomer. Dog er der ingen studier på nuværende tidspunkt, der kan bevise en sammenhæng mellem disse to ting.
Virker det for min psoriasis?
Mange mennesker, der lever med psoriasis har på et tidspunkt spurgt sig selv, hvorvidt det vil hjælpe på deres symptomer at skære gluten ud af deres kost. Nogle af disse mennesker har måske fået anbefalet af deres læge at få taget blodprøver for at se, om de har cøliaki. Selvom der stadig kun er meget lidt videnskabelig evidens for, at der er en sammenhæng mellem psoriasis og overfølsomhed overfor gluten, oplever mange patienter en stor forbedring i deres huds tilstand, når de har fulgt en glutenfri diæt.
Faktisk viser et studie udført af the Journal of Clinical Laboratory Analysis i 2010, at de psoriasis-patienter, der var bærere af det genet HLA CW6, som linker til psoriasis, også havde en højere grad af følsomhed overfor gluten. The Gluten Free Society foreslår, at psoriasispatienter, der ikke kan lindre deres symptomer med normale medicinsk behandling, bør eksperimentere med at fjerne glutenholdige fødevarer fra deres kost for at se, om der kommer en forbedring.
Det er måske ikke en endelig løsning for alle med psoriasis at skære gluten helt ud af kosten. Men hvis du allerede ved, at du er overfølsom eller allergisk overfor gluten, kan du måske opnå en mærkbar forbedring af dine symptomer ved at spise mindre gluten.