Alle ingredienser i personlige plejeprodukter har et formål, hvad enten det er at give fugt, duft eller en emulgerende effekt. Men det er ikke alle, der har en decideret plejende effekt på din hud.
Tommelfingerreglen er, at ingredienserne i et produkt, kan inddeles i to grupper:
- Hjælpestoffer: Dette er gruppen af stoffer, som er nødvendige for at alle ingredienserne i produktet forbliver én sammenhængende masse.
- Aktive ingredienser: Dette er stofferne, som har en reel effekt på huden - enten uden på eller inden i huden.
Du kender måske allerede nogle aktive ingredienser som fx kolloid havre, coal tar, salicylsyre og glycerin, men der findes mange flere.
Hos HelloSkin arbejder vi hårdt på at hjælpe folk med hudproblemer. Derfor screener og undersøger vi hele tiden produkter for uønskede ingredienser, der kan forværre et hudproblem. De produkter, der lever op til vores strenge krav, lægges ud på vores marked. Så du kan få fat i dem og være sikker på, at du kun bruger det bedste i den ellers uoverskuelige jungle af produkter.
Screening af produkter har været vores første skridt på vejen mod at forbedre livet for folk med hudproblemer og hjælpe dem til at få en sundere hud. Vores næste skridt har været at kigge på de gavnlige ting i produkterne - og det er de aktive ingredienser.
For at gøre det hele mere overskueligt for dig, kan du nu se hvilke ingredienser i produkterne, der er de aktive ingredienser, og hvordan de kan hjælpe ifht. eksem, psoriasis, tør hud og akne. Derudover kan du læse om den videnskabelige forskning, der beviser deres effekt. Vores “Ingrediens Bevis” vil blive updateret løbende, når mere forskning bliver tilgængeligt.
Vi håber, du vil synes, at denne information er brugbar, og at den vil hjælpe dig til bedre at kunne vælge produkter i fremtiden.
Vi opfordrer vores brugere til at anmelde og kommentere vores produkter, for kollektivt at hjælpe andre til at få en bedre forståelse om hvorvidt produktet kan passe til deres hudtilstand, hvilket vi håber du også får af andres anmeldelser.
Tak, fordi du hjælper os i vores rejse mod levere løsninger til sundere hud.