Når man lider af akne, kan man have en følelse af at have fedtet hud grundet de ofte talrige hudorme og bumser. Dette er dog ikke altid tilfældet. Derfor bør man se nærmere på den raske hud omkring aknelæsionerne. Hvis huden føles stram og med små porer, kan det være et udtryk for at huden mangler fugt. Dette vil huden naturligt forsøge at kompensere ved at producere endnu mere talg, som tilstopper hårfolliklerne, hvorved aknen kan forværres yderligere.