I behandlingen af tør hud er fugtgivende produkter helt essentielle. Hvis fedtstofferne i øverste lag af huden forsvinder eller ødelægges, vil der ske en øget fordampning af vand, hvorved huden både føles og ser tør ud. Tør hud er mere tilbøjelig til at klø, få revner og reagere på irritanter såsom skadelige stoffer og bakterier. Det er derfor vigtigt at tilføre fugt, for at bevare hudens naturlige barriere.