Zink er et essentielt mikronæringsstof med vigtige, biologiske funktioner. Omkring 50% af kroppens zink sidder i knoglerne, og omkring 6% befinder sig i huden. Zink er et mineral, der er blevet brugt terapeutisk i mange år. Når man bruger zink på huden, virker det som en barriere, det stimulerer helingen af sår og kan have antiinflammatoriske og lindrende egenskaber.
HelloSkins eksperter har ikke været i stand til at finde videnskabelig data eller kliniske forsøg vedrørende brugen af zink i personer med tør hud (xerosis). Dog har den vist sig gavnlig ved andre relaterede tørhudslidelser. I personer med mild til moderat psoriasis, sammenlignede man et fugtighedsgivende produkt med 0,25% zinkpyrithion med en creme uden zinkpyrithion. Personerne brugte cremerne to gange dagligt i tre måneder. I studiet forbedrede begge produkter psoriasis, men produktet med zink viste sig mere effektiv end kontrolcremen1.
Man har desuden fundet, at bruger man zinkoxid-salve dagligt i 21 dage, kan det effektivt lindre inflammationen, der opstår, når to stykker hud gnider mod hinanden2.
Koncentrationen af en ingrediens er vigtig for effekten af produktet, hvorfor produkter med samme ingrediens ikke nødvendigvis er lige så effektive som undersøgt i de ovennævnte studier.
Opdateret: Juli 2017
1Acta Dermatovenerol Alp Pannonica Adriat. 2011