HelloSkin er lukket - prøv fremtidens hudpleje her

Zinc (Akne)

Zink er et mineral, der er blevet brugt terapeutisk i mange år. Når man bruger zink på huden, virker det som en barriere, det stimulerer sårheling og kan desuden have anti-inflammatoriske og lindrende effekter på huden. Dette er en fordel, når man lever med en inflammatorisk hudsygdom såsom akne. Zink har flere vigtige biologiske egenskaber. 50% af den zink, vi har i vores krop, sidder i knoglerne, mens cirka 6 % sidder i huden.

Hvad siger videnskaben?

Level of evidence: B

Zink som monoterapi (behandling, der ikke kombineres med andre behandlinger) er kun undersøgt i få studier og uden overbevisende resultater.1 Dog mener man, at zink som supplerende behandling kan hjælpe mod akne. I et randomiseret, dobbeltblindet studie brugte testpersonerne zink og 4% erythromycin (antibiotika, der ofte bruges i behandling af akne) i 12 uger. Behandlingen med zink viste sig at være mere effektiv end en monoterapi med 2% erythromycin.2

Bakterien Propionibacterium Acnes kan øge dannelsen af hudorme ved at stimulere nogle bestemte faktorer i hudcellerne (IGF-1/IGF-1R). Man mener, at zink kan regulere dette3, hvilket giver incitament til at bruge zink i behandlingen af akne.

Koncentrationen af en ingrediens er vigtig for effekten af produktet, hvorfor produkter med samme ingrediens ikke nødvendigvis er lige så effektive som undersøgt i de ovennævnte studier.

Opdateret: juli, 2017

Referencer

1Dermatol Res Pract. 2014

2Br J Dermatol. 1989

3J Invest Dermatol. 2011