Urea er en vigtig komponent i de yderste hudlag og fungerer som en del af hudens naturlige fugtgivende faktorer (NMF). Urea holder huden velhydreret ved at tiltrække og binde vandet. I tørhudslidelser forårsager tab af vand i de yderste hudlag, at hudbarrierens funktionen nedsættes, hvilket forværrer symptomerne. Urea har både fugtgivende og skælhæmmende egenskaber, hvilket betyder at den kan bruges ved både tør og skællende hud.
I tørhudslidelser såsom psoriasis har topikalt urea vist sig at øge indholdet af vand i huden og reducere vandtab fra hudens overflade, når man måler kort efter påførelsen.2 En koncentration på 10% urea har vist sig at reducere skæl og rød hud i psoriasis plaques sammenlignet med en salve uden urea.3 Disse egenskaber er formentlig afhængige af koncentrationen af urea i produktet.
I koncentrationer på over 10% kan urea hjælpe med at nedbryde det yderste hudlag og reducere tykkelsen på skæl. I koncentrationer på under 10% virker urea primært ved at tiltrække og holde på vand, hvilket hjælper med at give fugt til de øverste hudlag. I tørhudslidelser forbinder man tab af vand med en nedsat funktion af hudens barriere, hvilket kan forværre symptomerne.4 Man mener, at urea påvirker genekspressionen involveret i en ordentlig funktion af hudbarrieren og dermed er med til at fungere som et værn mod mikrober, der kan trænge ned i huden og skabe irritation5.
Koncentrationen af en ingrediens er vigtig for effekten af produktet, hvorfor produkter med samme ingrediens ikke nødvendigvis er lige så effektive som undersøgt i de ovennævnte studier.
Opdateret: Juli 2017