HelloSkin er lukket - prøv fremtidens hudpleje her

Propylene Glycol (Eksem)

Propylene glycol er teknisk set en alkohol, der har en række egenskaber, når man bruger den i hudplejeprodukter. En af disse egenskaber er, at den tiltrækker og holder på vand (humectant), og dermed hjælper med at hydrere de øverste lag af huden (stratum corneum), hvilket er vigtigt for at bevare en sund hudbarriere.

Hvad siger videnskaben?

Level of evidence: A

Et studie undersøgte personer med diagnosen atopisk dermatitis. Man brugte en lotion med en høj koncentration af propylene glycol (20%) samt en kontrolcreme med 4% urea. Produkterne viste sig at have sammenlignelige effekter mht. at reducere kløe og tør hud (skæl, ru hud, rød hud) på underbenene1. Efter at have brugt fugtighedslotion to gange dagligt i to uger, viste behandlingerne sig at have forbedret symptomerne på tør hud. Det mente både patienter og klinikerne. Man kunne ikke sige, om den ene lotion var bedre end den anden.

Koncentrationen af en ingrediens er vigtig for effekten af produktet, hvorfor produkter med samme ingrediens ikke nødvendigvis er lige så effektive som undersøgt i de ovennævnte studier.

Opdateret: Juli 2017

Referencer

1Acta Derm Venereol. 2009