HelloSkin er lukket - prøv fremtidens hudpleje her

Lanolin (Tør hud)

Ved tør hud og psoriasis virker lanolin ved at danne en uigennemtrængelig hinde på huden, der begrænser tabet af vand. Lanolin er ekstraheret fra fåreuld, og er det eneste animalske fedtstof, der bruges regelmæssigt i fugtighedsprodukter. Man har udviklet en ny form for helt ren lanolin, Medilan, fordi almindelig lanolin kan irritere huden ved kontakt, især hos personer med eksem.

Hvad siger videnskaben?

Level of evidence: B

Ligesom andre okkluderende ingredienser virker lanolin ved at skabe en uigennemtrængelig hinde på huden for at holde på vandet. I et studie brugte man ren lanolin to gange dagligt i fire uger som behandling af moderat til svær tør hud på fødderne, hvilket viste sig at være effektivt.1

Man mener, at lanolin også virker fugtgivende fordi den spontant skaber en emulsion (blanding) med vandet mellem cellerne i hudens yderste lag, hvorved der skabes et ekstra vandreservoir.2

Koncentrationen af en ingrediens er vigtig for effekten af produktet, hvorfor produkter med samme ingrediens ikke nødvendigvis er lige så effektive som undersøgt i de ovennævnte studier.

Opdateret: Juli 2017

Referencer

1Cutis. 2003

2E. W. Clark , I. Steel, 1993