Laktat eller ‘mælkesyre’ er en organisk syre, der findes naturligt i huden. Her virker den ved at tiltrække og binde vand, som en af komponenterne i hudens såkaldte Naturlige Fugtgivende Faktorer (NMF). På denne måde forbliver de øverste hudlag velhydrerede, hvilket er vigtigt for hudbarrierens funktion.1
HelloSkins eksperter har ikke været i stand til at finde videnskabelig data eller kliniske forsøg omkring brugen af laktat hos personer med eksem. Dog har studier vist, at der er et lavere niveau af naturlige fugtgivende faktorer i eksemhud sammenlignet med rask hud 1.
Et studie har sammenlignet en fugtighedscreme med 12 % laktat med en creme med 5 % laktat og en creme uden laktat i en periode på 21 dage. De første resultater viste, at alle tre cremer var lige effektive i at reducere tør hud hos personer med moderat til svær tør hud (xerosis). Da der var gået to uger efter forsøgspersonerne stoppede med at bruge produkterne, havde gruppen med 12 % laktat et bedre outcome end de andre3.
Koncentrationen af en ingrediens er vigtig for effekten af produktet, hvorfor produkter med samme ingrediens ikke nødvendigvis er lige så effektive som undersøgt i de ovennævnte studier.
Opdateret: Juli 2017