Hyaluronsyre er en vigtig komponent i den ekstracellulære matrix i de fleste bindevæv1. Det findes særligt i huden, hvor den har en beskyttende, struktur-stabiliserende og stødabsorberende effekt.2 Et voksent menneske har cirka 15 gram hyaluronsyre, hvoraf omkring halvdelen sidder i huden. Hyaluronsyre kan binde vand, og i teorien kan ét gram hyaluronsyre binde 6 liter vand.2
Visse studier har vist en fordelagtig effekt ved at bruge en fugtighedscremer med hyaluronsyre hos personer med atopisk dermatitis. I en undersøgelse brugte voksne enten testcremen med hyaluronsyre eller en kontrolcreme (uden hyaluronsyre) 3 gange dagligt i 50 dage3. Testcremen viste sig at være mere effektiv, og kunne forbedre sværhedsgraden af mild til moderat atopisk dermatitis.
Samme testcreme blev undersøgt i et studie med spædbørn og børn med mild til moderat atopisk dermatitis. Efter at have brugt cremen 3 gange dagligt i 22 dage, viste testcremen sig mest effektiv, idet den reducerede sværhedsgraden af eksem og lindrede symptomer som kløe4. Patienterne brugte ikke andre behandlinger under forsøget.
Det er værd at nævne, at de testede cremer i begge forsøg indeholdt flere ingredienser, der menes at kunne hjælpe til en sundere hud. Derfor kan effekten af forsøgene ikke nødvendigvis tilskrives indholdet af hyaluronsyre alene.
Koncentrationen af en ingrediens er vigtig for effekten af produktet, hvorfor produkter med samme ingrediens ikke nødvendigvis er lige så effektive som undersøgt i de ovennævnte studier.
Opdateret: Juli 2017
1[J Eur Acad Dermatol Venereol. 2005