I fugtighedscremer finder man ofte den type af glycerin (eller glycerol), der kommer fra vegetabilske olier. Glycerin findes naturligt i huden, hvor den hjælper med at tiltrække og holde på vand fra de dybere lag i huden. På denne måde bidrager den med fugt til huden.1 Glycerin bruges ofte i topikale produkter, da den hjælper huden med at blive genopbygget efter kemisk inducerede irritationstilstande. I disse tilfælde har glycerin vist sig at øge hudens vandbindende kapacitet, hvorved gendannelsen af hudens barriere fremmes.3
HelloSkins eksperter har ikke været i stand til at finde videnskabelig data omkring brugen af glycerin i personer med tør hud (xerosis).
I tørhudslidelser betyder tab af vand fra de øverste lag af huden, at funktionen af hudens barriere nedsættes, hvilket forværrer symptomerne.2
Vedligeholdelsen af hudens hydreringsgrad og elasticitet i de yderste hudlag involverer visse cellemembran-kanaler, der transporterer vand og glycerin ind i cellerne og imellem de forskellige hudceller. Genmodificerede mus uden disse membrankanaler viste sig, at have reduceret hydreringsgrad og elasticitet i huden, hvilket blev forbedret ved topikalt eller systemiske brug af glycerin4. Dette fremhæver betydningen af vandkanalerne og glycerin i sund hud.
Koncentrationen af en ingrediens er vigtig for effekten af produktet, hvorfor produkter med samme ingrediens ikke nødvendigvis er lige så effektive som undersøgt i de ovennævnte studier.
Opdateret: Juli 2017