Kolloid havre fremstilles ved at male og koge havre, hvorefter det bruges i forskellige formuleringer i både badeprodukter og fugtighedsgivende produkter . Kolloid havre indeholder forskellige naturlige komponenter, der er årsag til dens mange funktionelle egenskaber. Kolloid havre benyttes som en lindrende ingrediens i relation til kløe og irritation ved forskellige tørhudslidelser, heriblandt psoriasis.
HelloSkins eksperter har ikke været i stand til at finde videnskabelig data eller kliniske forsøg vedrørende brugen af kolloid havre hos personer med psoriasis. Dog har ekstrakter af colloidal oatmeal vist sig at have antioxidante og antiinflammatoriske egenskaber i laboratoriemodeller1,2, hvilket formentlig kan begrænse inflammationen i huden3.
En hudlotion med kolloid havre har vist sig at forbedre tør hud, skæl, ru hud og kløe hos raske kvinder med mild til moderat kløe samt moderat til svær tør hud.1 Et andet studie viste, at et produkt med kolloid havre havde en signifikant god effekt på folk med ekstrem tør hud, når man sammenlignede med brugen af en kontrolcreme uden kolloid havre4.
Koncentrationen af en ingrediens er vigtig for effekten af produktet, hvorfor produkter med samme ingrediens ikke nødvendigvis er lige så effektive som undersøgt i de ovennævnte studier.
Opdateret: Juli 2017