Vær blandt de første og spar 50% på den første måned hos HELLOSKIN.io
Faaborg Pharma Carbamid Creme 5% fugter og plejer efterårstør hud - 200ml

Faaborg Pharma Carbamid Creme 5% fugter og plejer efterårstør hud - 200ml


  • Styrker huden og efterlader den glat, velplejet og smidig
  • En fugtbindende hudpleje med 5% urea
  • Indeholder ingen parfume
42,95 kr.
+
-
Beskrivelse

Faaborg Pharma Carbamid Creme 5% kan anvendes af hele familien til at bekæmpe generne ved tør hud. Cremen kan bruges over hele kroppen og i ansigtet.

Cremen virker blødgørende, fugtbevarende og indeholder urea (også kaldet carbamid), som er et af kroppens naturlige materialer, der giver hudens barrierefunktion styrke. Samtidig fjerner stoffet hudens døde celler. Faaborg Pharma Carbamid Creme 5% indeholder en lille mængde fedt og er velegnet til at holde efterårshud og sommerhud smidig.

Carbamid Creme 5% indeholder ikke parfume. Cremen kommer i to andre varianter. En med lavere indhold af urea og en med højere indhold - Carbamid Creme 2% og Carbamid Creme 10%.

Ingredienser

Se aktive ingredienser for: .

Vi kunne ikke finde ingredienserne til dette produkt.

Vejledning

Faaborg Pharma Carbamid Creme 5% anvendes efter behov. Anvend cremen umiddelbart efter badet, mens huden stadig er fugtig, for det bedste resultat.

Forholdsregler

Produkter der indeholder urea kan svie på beskadiget hud.

Bivirkninger

Faaborg Pharma Carbamid Creme 5% har ingen kendte bivirkninger.

Videnskabelig Dokumentation

For personer med Psoriasis

HelloSkins eksperter har ikke været i stand til at finde kliniske data på brugen af Faaborg Pharma Carbamid Creme 5% i patienter med psoriasis.

Produktet indeholder bl.a. 5% urea og paraffinum liquidum. Den flydende paraffin danner en fedthinde på huden, som formindsker fordampningen af vand over huden. I psoriasis læsioner sammenlignet med rask hud er der et øget vandtab gennem huden på grund af fordampning (1).

I psoriasis menes urea at have en direkte effekt på de hurtigt voksende hudceller (keratinocytter), men også at have en vandbindende evne, der bidrager til at binde vand i hornlaget, og dermed fugte dette (2). Disse forskellige egenskaber er formentlig afhængigt af koncentrationen af urea i produktet. Lavere koncentrationer af urea (<10%) er primært medvirkende til at tiltrække og fastholde vandet i hornlaget. Nogle spekulerer ydermere i, at urea kan påvirke ekspressionen af forskellige gener der spiller en rolle i hudbarrierens funktion og hudens antibakterielle forsvarsmekanismer (3).

For personer med Eksem

HelloSkins eksperter har ikke fundet nogen kliniske data på brugen Faaborg Pharma Carbamid Creme 5% i patienter med atopisk eksem.

Produktet indeholder bl.a. 5% urea og paraffinum liquidum. Den flydende paraffin danner en fedt barriere på huden, som formindsker fordampningen af vand over huden. I atopisk eksem og andre hudlidelser, hvor tør hud er en væsentlig faktor, er et øget vandtab i de øvre hudlag koblet til en nedsat funktion af hudbarrieren, hvilket kan yderligere forværre symptomerne (4).

I patienter med atopisk eksem er det vist, at brugen af fugtighedscremer med enten 5% eller 10% urea to gange dagligt i 42 dage, kan reducere sværhedsgraden af eksemet med ca 20%. (5). I samme undersøgelse konkluderede man, at patienterne foretrak produktet med 5% urea. I atopisk hud er urea vist at kunne fugtgive de øverste hudlag og dermed nedsætte fordampningen af fugt over huden pga. dets vandbindende kapacitet (6). Endelig peger nogle studier på, at urea kan påvirke ekspressionen af forskellige gener, der spiller en rolle i hudbarrierens funktion og hudens antibakterielle forsvarsmekanismer (3).


Referencer

  1. Ann Dermatol. 2012 May;24(2):168-74
  2. Dermatol Online J. 2013 Nov 15;19(11):20392
  3. J Invest Dermatol. 2012 Jun;132(6):1561-72
  4. Am J Clin Dermatol. 2003;4(11):771-88
  5. J Cosmet Dermatol. 2010 Mar;9(1):16-21
  6. Acta Dermatol-Kyoto 1989;84(4):581-586
- blev tilføjet til din indkøbskurv.