Dermaxir N1 Daily Face Wash til akne - 100ml

Dermaxir N1 Daily Face Wash til akne - 100ml


  • Renser porerne i dybden og gør dem fri for urenheder
  • Velegnet til hud plaget af bakterier og urenheder
  • Kan også bruges til at fjerne make-up
169,00 kr.
På lager ()
+
-
  • Levering: 1-2 hverdage
  • Fri levering på ordrer fra 349 kr.
  • 30 dages returret

Beskrivelse

Dermaxir N1 Daily Face Wash er en klar ansigtsvask til akne og uren hud. Den er designet til at åbne porerne i huden og rense dem i dybden. Ansigtsvasken kan hjælpe med at desinficere og fjerne urenheder i porerne og området omkring talgkirtlerne.

Produktet har desinficerende egenskaber og kan derfor forebygge bakterievækst, der kan skabe urenheder. Derfor er den særligt velegnet til hud plaget af bakterier og urenheder, selvom den kan bruges til alle hudtyper. Den er mild, og indeholder ikke ingredienser, der irriterer huden.

Dermaxir N1 Daily Face Wash kan også bruges som make-up fjerner.

Produktet indeholder ikke parfume og farvestoffer.

Ingredienser

Se aktive ingredienser for: .

Vi kunne ikke finde ingredienserne til dette produkt.

Vejledning

Gør ansigtet fugtigt med lunkent vand og rens ansigtet med cirkulære bevægelser. Skyl ansigtet med lunkent vand.

Forholdsregler

Producenten oplyser ingen forholdsregler.

Bivirkninger

Produktet har ingen kendte bivirkninger.

Videnskabelig Dokumentation

For personer med Akne

HelloSkins eksperter har ikke fundet kliniske data på brugen af Dermaxir n1 Daily Face Wash hos personer med akne. Produktet indeholder dog salicylic acid, som har en evne til at bryde cellulære junctions, som holder sammen på hudcellerne i epidermis (hudens øvre lag). Dette fører til en keratolytiske effekt, bedre kendt som eksfoliering, samt anti-komedogen effekt, hvorved døde hudceller afstødes, så de ikke tilstopper porerne (Clin Cosmet Investig Dermatol. 2015 Aug 26.). Salicylic acid er fedtopløselig og kan derfor blande sig med lipider dannet af talgkirtler i hårfolliklerne, hvilket formodentlig er med til at medføre en reduceret talgproduktion hos aknepatienter. Grundet dens fedtopløselighed er den i stand til at opkoncentrere sig i porerne, hvor bumserne dannes (Clin Cosmet Investig Dermatol. 2015 Aug 26). Endvidere er salicylic acid blevet vist at kunne forbedre hyperpigmentering. I et studie med 44 patienter med mørk hudtype (og dermed øget risiko for hyperpigmentering efter inflammation) viste, at salicylic acid kunne mindske denne hyperpigmentering. Efter applicering af en 20% salicylic acid gel kombineret med en 10% mandelsyre gel over 6 omgange viste, at arealet omfattet af hyperpigmentering var reduceret med 59,8% (Dermatol Surg. 2009 Jan). Fordi salicylic acid er anbefalet i lave koncentrationer er de uønskede bivirkninger ved anvendelse også begrænsede og omhandler ofte lokal irritation blandt, hvilket kun ses hos et fåtal af aknepatienterne (Clin Cosmet Investig Dermatol. 2015 Aug 26).

Produktet indeholder desuden glycolic acid, som er en såkaldt alpha hydroxyl acid. Alpha Hydroxyl acids (AHA’er) er varianter af carboxylsyrer, hvoraf de mest potente er glykolsyre (glycolic acid) og mælkesyre (lactic acid) (Int J Cosmet Sci.). Disse AHA’er er formodet at virke ved at reducere inflammation og eksfoliere døde hudceller ved at bryde de cellulære junctions, som holder hudcellerne sammen (Clin Cosmet Investig Dermatol.). Dette er ligeledes, hvad giver dem deres egenskab som komedogene i kemiske eksfoliatorer (Clin Cosmet Investig Dermatol.). Endvidere stimulerer hydroxysyrer udviklingen af glat hud, hvormed hudens porer og eventuel ardannelse kan synes mindre. Det er velkendt, at en pH-reduktion af hudens overflade medfører nedsat bakterievækst af særligt P. acnes, som er velkendt for at kolonisere aknepræget hud (J Cosmet Dermatol.). Anvendelse af renseprodukter med AHA er vist at være gavnlige for personer med akne. Eksempelvis har et studie (uden kontrolgruppe) vist, at renseprodukter med en pH på 4, der indeholder glykolsyre, appliceret to gange dagligt over 6 uger var i stand til at forbedre patienternes akne i forhold til før behandlingens start (J Cosmet Dermatol.). Endvidere har et nyligt studie vist effekten ved anvendelse af produkter med glykolsyre, som en del af en 3-trins aknebehandling (sammen med andre aktive ingredienser såsom benzoyl peroxide). Efter 6 ugers anvendelse hos patienter med mild til moderat akne (mellem 12-35 år gamle) oplevede 90% af de deltagende en positiv effekt af behandlingen (Clin Cosmet Investig Dermatol.). I et andet studie baseret på 120 patienter viste anvendelsen af 10% glykolsyre sig at have positiv effekt efter 45 dages anvendelse uden anden form for behandling. Alle patienter i forsøget oplevede en signifikant effekt set i forhold til den blindede patientgruppe, som blev behandlet med et placebopræparat (J Cosmet Dermatol.). Det er vigtig at nævne, at anvendelse af produkter med AHA’er øger sensibiliteten over for sollys. Et studie har vist denne øgede sensitivitet over for UVB-stråler som resultat af brug af en 10% glykolsyre over 6 uger. Dog aftog sensibiliteten i løbet af ugen efter endt behandling (Photodermatol Photoimmunol Photomed.).

- blev tilføjet til din indkøbskurv.